Skip to content

Herberg

Nyt herberg langs skinnerne

I et ingenmandsland langs Hovedbanegårdens baneareal, opføres nu et døgnåbent herberg på kanten af byen - for mennesker på kanten af samfundet.

Dette er Daniels Wergers afgangsprojekt fra Kunstakademiets Arkitektskole, som viser hvordan virkeligheden kunne se ud langs Københavns Hovedbanegård.

HVAD
Arkitekten Daniel Werger foreslår med sit projekt en helle for byens hjemløse i et herberg langs Reventlowsgade ved Københavns Hovedbanegård. I bygningens langstrakte og buede krop vender herbergets værelser mod karrébebyggelsen på Vesterbro. Fra internetcaféen i stueetagen oplever du hovedbanegårdens menneskestrøm helt tæt på. Bygningen skal stå open 24 timer i døgnet for den, der har brug for et sted at sove, eller bare lidt varme.

HVOR
Den smalle stribe jord er på mange måder et ingenmandslandland mellem byen og banearealet. Herberget lægger sig på denne grænse og tilpasser sig ydmygt dens størrelse og placering. Bygningen træder dog også i karakter som en lidt sær og skæv skikkelse i bylandskabet. Et hus på kanten af byen, for mennesker på kanten af samfundet.

HVEM

Daniel Werger fortæller om projektet:

‘Bygningen træder i karakter som en lidt sær og skæv skikkelse i bylandskabet. Et hus på kanten af byen, for mennesker på kanten af samfundet’.

‘Ved at pege på denne strimmel ingenmandsland, stiller projektet spørgsmål til, hvad en byggegrund er, eller kunne være?’.

‘Den mangfoldighed af mennesker man møder ved Hovedbanegården er for mig det, der giver stedet dets særpræg og gør det spændende. Derfor er det vigtigt at bygningen kan tilbyde noget til alle, som passerer eller opholder sig her.’


Projekternes geografiske placering